Nogle heste har dog brug for at få tjekket tænderne oftere. Alvorlige tand- og mundhulesygdomme kan stå på over længere tid uden klare symptomer for hesteejeren, og som med alt andet er det bedre at forebygge end at helbrede.

Hestens tænder vokser konstant (bryder frem) med alderen – ca. 3 mm om året. I naturen er den vilde hest selv i stand til at slide sine tænder. Det skyldes, at de udelukkende æder grove foderemner og bruger op til 20 timer i døgnet på at æde. Den måde vi i dag holder heste på giver dem sjældent lov til at bruge deres tænder tilstrækkeligt. Som følge heraf, vil tænderne i mange tilfælde vokse unormalt og tandspidser, tandkroge, bølgebid o.l. vil ses. Disse lidelser kan beskadige kinden, tungen og kæbeled. Det er smertevoldende for hesten og hesten viser symptomer som:

• Tyggebesvær – f.eks. æder langsomt eller savler
• Uforklarligt vægttab
• Taber foder ud af munden
• Dårlig ånde, evt. ildelugtende næseflåd fra det ene næsebor
• Rideproblemer – f.eks. modstand på bidet eller stivhed på én eller begge volter

Hvem udfører behandlingen

På Højgård Hestehospital indviede vi for 4 år siden vores nye tandklinik. Vi er ligeledes i gang med at investere i et nyt og top moderne elektrisk tandudstyr fra USA, som udover en lang række forskellige file tilfører vand til tandoverfladen samt sug, så man undgår overophedning af tanden samt støvgener for hesten. Overophedning af tanden er beskadigende for tanden. Korrektion af tænder er et område, som vi på Højgård Hestehospital hele tiden arbejder på at dygtiggøre os i. Vi deltager alle årligt i en lang række kurser i ind- og udland. Jannie Spanner og Michael Hansen har speciel interesse i tænder.

Med hensyn til udførelse af tandbehandling gælder det at:

• Dyrlægen er den eneste, der må behandle tandproblemer under tandkødsniveau
• Dyrlægen er den eneste, der må foretage udtrækning af tænder. Det gælder også ulvetænder
• Dyrlægen er den eneste, der må bedøve og smertebehandle heste. Bedøvelse af heste er i alle tilfælde nødvendig for at kunne udføre en korrekt tandbehandling. Hvis hesten ikke er bedøvet, er der risiko for at raspen slår ind i tandkødet under tandbehandling og forløbet bliver langt mere traumatisk for hesten

Hestens tandskifte

Hesten begynder sit tandskifte ved 2½ års alderen. De problemer man kan se hos de unge heste er eks. tilbageholdte mælketænder og tandkødsinfektion. Det er derfor vigtigt, at du sørger for også at få de unge hestes tænder tjekket.

Den gamle hest har et særligt behov for et tandeftersyn. Hos ældre heste ses ofte løse tænder, rådne tænder og store belægninger med tandsten. Tandsten kan give anledning til tandkødsbetændelse.

Tandspidser

Anatomisk set gælder det, at hestens overmund er bredere end undermunden, derfor forekommer tandspidser oftest mod kindfladen i overmunden og tungen i undermunden. Hesten har et kompliceret tyggemønster. Den maler sit foder ved at tygge fra side til side. Ind i mellem føres foderet også rundt. Stråfoder kræver en større mekanisk bearbejdelse end kraftfoder. Det betyder, at hesten bruger sine tænder mere ved fodring med stråfoder. Man mener, at jo større andel af foderrationen der udgøres af kraftfoder i forhold til stråfoder, jo hurtigere danner hesten tandspidser.

Tandspidser kan give store smertefulde sår i munden. Når næsebåndet spændes presses kinderne ind mod tænderne og giver anledning til stor irritation for hesten. Tandspidser kan samtidig hæmme den normale tyggebevægelse, og endda genere hesten så meget at foderoptagelsen er utilstrækkelig, hvorfor hesten kan blive utrivelig og tabe sig. Endvidere kan tandspidser bevirke, at hesten hyppigere får kolik, fordi foderet ikke tygges tilstrækkeligt.

Tandkroge

Tandkroge er, som ordet siger, en krog, der dannes på tanden. Krogene skyldes oftest, at heste har varierende grader af overbid. Overbid resulterer i, at hesten danner en såkaldt krog på den forreste tand i overmunden og den bageste tand i undermunden. I nogle tilfælde kan tandkroge ligeledes ses på den yderste fortand. Krogene forhindrer tandrækken i over- og undermund i at bevæge sig frem og tilbage i forhold til hinanden, og det er til stor gene for hesten, især når hesten har trense med næsebånd på.

Lange/høje tænder

Lange tænder ses oftest hos ældre heste, der har tabt én eller flere tænder. Den modstående tand bliver ikke slidt og vokser derfor og bliver lang. Det samme ses hos heste, der har fået trukket en tand ud. Den lange tand giver anledning til smerte og ubehag hos heste som følge af foderpakning i det sår, som tanden forårsager i den modstående kæbe.

Lange tænder skal raspes ned – oftest over flere gange, og det er vigtigt at sådanne heste efterfølgende får regelmæssig tandpleje.

Ulvetænder

Ulvetænder er placeret foran den forreste kindtand i overmunden og i sjældne tilfælde i undermunden. Ulvetænder er det man kalder rudimentære tænder og har ikke længere betydning for hesten. I forbindelse med, at hesten taber sine mælketænder vil ulvetændernes rødder resorberes og løsnes og i mange tilfælde falde ud. Dette er årsagen til, at 80% af alle åringer har ulvetænder, hvorimod kun 20-40% af 3-åringer har ulvetænder.

Det er kun sjældent, at ulvetænder giver anledning til problemer, men sidder de løse eller ligger de under tandkødsniveau, kan de påføre hesten smerter, når den har bid i munden. Er dette tilfældet bør de fjernes.

Tandbylder

Tandbylder skyldes infektion i rodkanalen og kan ses hos heste i alle aldre. Infektion i rodkanalen kan eksempelvis skyldes en flækket tand. De første symptomer på en tandbyld er en hævelse på over- eller underkæben og ender senere som en byld med opbrud. Den dårlige tand lokaliseres ved hjælp af en grundig mundhuleundersøgelse og tandrøntgen.

Der findes en lang række andre lidelser i relation til hestens tænder og mundhule. Spørg din dyrlæge til råds!