I en hesteflok forholder det sig sådan, at det er 20% af hestene, der huser 80% af ormene. Ved at behandle hele besætningen, som var den strategi man benyttede i gamle dage, er der stor risiko for, at hestene udvikler resistens (at behandlingen ikke virker) imod de ormemidler, der er tilgængelige på markedet i dag. Når ormene først har udviklet resistens imod et ormemiddel, forsvinder resistensen ikke igen. Førende forskere på området har anslået, at først om ca. 10 år, kan vi forvente at der kommer nye, effektive midler på markedet. Det er altså vores ansvar at undgå at ormemiddelresistensen ikke breder sig, så vi fortsat kan behandle de ormeinfektioner, som er behandlingskrævende!

Hvad skal vi gøre?

Vi skal identificere de heste med en stor ormebyrde, og det gøres kun ved at tage gødningsprøver fra hele besætningen. Kun de heste, som er inficerede, bliver behandlet.

Hvis man har mistanke om, at der er udviklet ormemiddelresistens i en flok, kan man udtage stikprøver fra nogle af de heste, som har været inficerede og efterfølgende behandle. Stikprøverne skal tages 14 tage efter at behandlingen er foretaget. Det er altid en god måde at sikre sig, at ormemidlerne har haft effekt!

Hvornår skal heste undersøges for orm?

De hyppigst forekommende indvoldsorm hos heste er strongyliderne (store strongylider = blodorm og små strongylider = cyatostomer). Derudover kan man se spoleorm, trådorm og bændelorm. Indvoldsormene gennemgår en indviklet livscyklus, før de ender som voksne orm. Ægudskillelsen er størst omkring april/maj og august/september. Gødningsprøverne skal derfor tages i foråret og før indbinding i efteråret.

Gødningsprøver udtaget i løbet af vinteren er problematiske, idet der er et stort antal falsk negative svar (hesten har orm, men det kan ikke ses i gødningsprøven). Det skyldes, at de voksne orm, som lægger æggene, går i en form for dvale i tarmslimhinden.

Blodorm

Smitten finder sted, når hestene græsser. Blodorm er væsentlig farligere end cyatosthomerne, selv når der kun er få til stede. Larverne gennemborer tarmvæggen og vandrer gennem de nærliggende blodkar, hvor de laver små blodpropper. Blodpropperne påvirker efterfølgende tarmens blodforsyning og motilitet. Dette kan resultere i alvorlig kolik og diarré. Selvom ormene fjernes, vil skaderne på karrene disponere for yderligere problemer. Det er derfor en god ide at finde ud af, om ormen findes i besætningen.

Cyathostomer

Cyathostomerne er i familie med blodorm. Det er ikke muligt at skelne mellem æggene fra disse og blodorm, det er derfor, det er en god ide at lave en larvedyrkning. Disse orm findes hos stort set alle heste og bidrager med størstedelen af de æg, vi finder ved vores ægtællinger. Ormene findes i alle aldersgrupper af heste dog stortset de unge. Der er stor forskel på, hvor god den enkelte hest er til at modstå smitten, derfor kan der være stor forskel på hvor mange orm den enkelte hest har. Vi behandler kun heste, der udskiller over 200 æg pr. gram gødning (EPG).

Spolorm hos heste

Spolorm ses oftest hos de helt unge heste op til 3-4 års alderen. Spolorm formerer sig meget hurtigt og kan nemt nå et antal, hvor de er til fare for hesten. Ormene er op til 40 cm lange og har ca. samme tykkelse som en blyant. Det vil sige, at der kun skal ganske få orm til at blokere tarmen hos et føl. Efter ormekur skal hesten udskille de døde orm, og det kan give anledning til forstoppelse – især hos føl. I de første larvestadier vandrer spolorm desuden gennem hestens lunger og lever, hvor de efterlader en betændelsestilstand i disse organer.

Trådorm hos heste

Trådorm kan overføres til føl under drægtigheden og via råmælken, derfor er det en god ide at undersøge drægtige hopper inden foling. Disse orm er dog sjældent et problem hos voksne heste.

Bændelorm hos heste

Bændelorm sættes i nogle tilfælde i forbindelse med kolik eller generel utrivelighed. Æg fra bændelorm ses af og til ved de rutinemæssige undersøgelser, men det kræver ofte en speciel gødningsundersøgelse eller blodprøve at finde æggene.

Bremselarver hos heste

Bremselarver findes i hestens mavesæk, men undersøgelser viser, at disse larver kun yderst sjældent giver anledning til problemer. De ormemidler man benytter ved de rutinemæssige undersøgelser virker også mod bændeorm.

Haleorm hos heste

Haleorm lever i hestens tarm. Ormenes æg kan give anledning til kløe omkring endetarmsåbningen.

Opsamling og undersøgelse af gødningsprøver

Gødningen skal opsamles fra den øverste del af hestepærerne, altså den del som ikke har været i kontakt med underlaget. Det er vigtigt at den gødning som opsamles er frisk. To hestepærer er nok til en undersøgelse. Gødningsprøven pakkes i en plasticpose, og luften presses ud. Det vigtigste for holdbarheden er, at luften fjernes fra posen. Hvis det er muligt, opbevares prøven køligt indtil den skal undersøges. Den bør ikke have ligget længere tid end 24 timer fra opsamling til undersøgelse.

Gødningsprøven afleveres på Højgård Hestehospital i et køleskab specielt indrettet til dette formål. Køleskabet er placeret bag vores undersøgelsesrum. Der udfyldes en blanket med ejers navn og adresse samt hestens navn og alder. Sedlen lægges sammen med gødningsprøven i køleskabet. Hvis prøven afleveres før kl. 12 mandag til torsdag, kan man forvente at få svar i løbet af 3-5 dage. Vi modtager ikke gødningsprøver om fredagen samt i weekenden, da gødningsprøverne skal undersøges samme dag, som de er afleveret. Svaret bliver tilsendt med posten sammen med en lille instruktion.

Der kan ikke skelnes mellem de små og store strongylider ved den almindelige undersøgelse. Ønsker man dette, skal der laves en larvedyrkning, som tager omkring 14 dage.

Forebyggelse af orm hos heste

Ormeæg findes i gødningen, så jo mere hestegødning der spredes på markerne, desto større er smittepresset. Smitten kan reduceres på forskellige måder, eksempelvis:

• Reduktion af antallet af heste pr. hektar
• Fjernelse af gødning fra folden ca. en gang om ugen (foldhygiejne)
• Samgræsning med andre dyrearter
• Foldskifte i juli/august. OBS, når en fold har været brugt er den ikke ren før 1 år senere
• Omlægning af folde ca. hvert 3. år
• Fodring på folden når græsset bliver sparsomt

Behandling af føl og plage

Heste udvikler automatisk en naturlig immunitet over for orm, hvis de til stadighed udsættes for en lille mængde orm. Heste, der har fået lov til at udvikle deres egen modstandskraft mod ormene, har mindre risiko for at blive syge af ormene.

Heste, der ikke har udviklet modstandskraft, er derimod i større risiko for at blive syge af ormene. Føl og plage bliver ofte voldsomt syge af orm, netop fordi de endnu ikke har udviklet en immunitet mod disse.

Vi anbefaler følgende

• 2-4 mdr.: Ormekur uden gødningsundersøgelse. Føllene er oftest inficerede med spoleormlarver, der endnu ikke er udviklet til voksne, ægproducerende orm
• Fravænning: Ormekursbehandling mod spole- og rundorm. Gødningsprøve efter 10-14 dage
• 9-12 mdr.: Ormekur midt på sommeren. Vi anbefaler en forudgående gødningsprøve
• Sensommer/efterår: Gødningsprøve samt evt. behandling

Behandling af drægtige hopper

Traditionelt set behandles drægtige hopper mod trådorm 14 dage før forventet foling. Årsagen til, at man behandler forebyggende er, at en eventuel trådormeinfektion kan overføres til føllet via råmælken og forårsage diarre hos det nyfødte føl. Diarre kan være livstruende for et føl.